ALNSF

Written by Olav Bruflat

Godt skrevet referat med en humoristisk tone av Lotte Reiter FSAIO fra ALNSF Fagkongress 2009.  

Jeg var så heldig at deltage i Norges fagkongres i Hamar på FSAIO's vegne i kraft af det nordiske samarbejde i NOSAM, medlemslandene inviterer hinanden til deres respektive kurser og kongresser.

Jeg tog af sted tidligt fredag morgen og ankom uden forsinkelser til kongressen kl. 1030, det var lidt for sent i forhold til åbningen men dog, så tilpas tidligt at jeg har fået hele det faglige program med.

Første foredrag var om det fejlbarlige menneske, ved filosof, forfatter og rektor ved Humanistisk akademi i Oslo, Einar Øverenget.

Han var en god forelæser med vigtige budskaber til os i sundhedsvæsenet. Vi arbejder med mennesker og er selv mennesker. Mennesker er autonome og bestemmer selv eller vil gerne. ( se historien om Pippi Langstrømpe, er det ikke alle børns ønske at være selvbestemmende som hende)

Vi forventer af kolleger og patienter at de selv vurderer situationer og tager kloge beslutninger, samt siger fra hvis de er uenige i en beslutning.

Siger vi fra uanset hvem vi arbejder sammen med? Eller synes vi at den og den person er svær at sige fra til eller er for tiltalende til at vi vil kritisere en beslutning de har taget?

Griber vi ind på gaden hvis vi ser en forælder afstraffe sit barn, eller hvis vi ser en person slå sit kæledyr?

Det at være tilskuer til noget forkert, mange ser på ingen griber ind, er en mere almindelig tildragelse i vores verden, end vi umiddelbart tænker over.

Hvorfor er piloter bedre til at sige fra til hinanden og modtage kritik, end vi er i sundhedsvæsenet??????

Det er fordi han er i samme båd som passagererne.......

Kan vi overføre det til situationen hvor vi ser en kollega starte på at gøre noget forkert eller diskutabelt?

Just Culture – Hvordan skabe en rettferdig sikkerhets innen helsevesenet, ved Professor og forskningsdirektør, ved Leonardo Da Vinci Center for Complexity and Systems Thinking, Sidney Dekker, pilot.

Han var en fantastisk forelæser, han indledte foredraget med en udtalelse fra en chefsygeplejerske.

" Hvis vi bare kunne blive fri for de sygeplejersker som laver fejl, så ville det være meget mere sikkert her".

En tanke vækkende udtalelse når vi alle ved at det er menneskeligt at fejle.

Han gav et eksempel på en alvorlig hændelse hvor en sygeplejerske havde givet epidural medicin intravenøst i stedet for antibiotika, med fatal udgang. Umiddelbart mente organisationen at sygeplejersken skulle straffes, han opregnede de faktorer der var medvirkende til at fejlen skete og så forstår man pludselig at fejlen er forståelig! Hun havde taget en ekstra vagt i ferietiden, havde været på arbejde i 17 timer. Pakningerne var ens!

Menneskelige fejl er:

Et medicinsk kompetenceproblem

Et organisatorisk problem

Og derfor mindst lige så komplekst som organisationen selv!

Patienten har ret til at vi sikrer:

Korrekt ID

Korrekt TID

Korrekt PRÆPARAT

Korrekt DOSIS

Korrekt ADMINISTRATIONSVEJ

Som sundhedspersonale har vi ret til:

Retfærdig behandling

Respekt, forståelse, medfølelse og støtte. Samt at organisationen er gennemsigtig og lærende.

Hvad er skødesløshed?? Hvor har vi definitionen?

Hvem skal dømme, hvem har magten?

Hvad er det som får sundhedspersonale til at indberette, hvad er motivationen?

Sidney Dekker's anbefalinger til os er:

Klargør hvordan din organisation behandler indberetninger.

Bedøm hvordan hændelser håndteres i din egen organisation, bliver man stigmatiseret, får man støtte, eller får man "bøder"

Er det en uafhængig stab der tager hånd om hændelserne eller er det chefen som tager sig af dem?

Læs evt Sidney Dekkers bog "Just Culture", eller søg på youtube under sidney dekker..... eller se hele hans foredrag på www.lusa.lu.se/research han er en meget overbevisende mand, og faktisk er han også pilot, så han ved en fantastisk masse om sikkerhed.

I Norges anæstesi forening har de besluttet at lokal afdelingerne skal byde ind på at arrangere fagkongresserne, så anæstesisygepleierne kommer rundt i hele det vældige land og oplever deres kollegers lokalområde, så en del af kongresserne handler om at vise sit område frem.

Fredag aften skulle vi så mødes og vandre ind i middelalderen, der var lidt støvregn men stadig varmt, så alle mødtes udenfor det dejlige Scandic hotel og gik i rask tempo først ned til vandet hvor der er et klokkespil, som hver aften spiller. En stål konstruktion på vel 20 meter i højden og fantastisk lyd, sceneriet var bjergtagende, da konstruktionen stod 50 meter ude i vandet, i Norges største indsø, Mjøsa, solen var ved at gå ned og de grønne fjelde kunne ses rundt om søen. Jeg havde desværre glemt kameraet så der er ingen billeder. Videre gik det af strandpromenaden med de mest indtagende træhuse og flotte haver, snakken gik let og hyggeligt hele vejen, man går jo ikke lige hurtigt hele tiden så jeg havde rigtig mange erfaringsudvekslinger med sygeplejersker hele vejen. Det næste som skete var at to teenagere, kom løbende, råbende og skrigende frem og tilbage mellem de 200 mennesker som gik tur. Første gang de kom igennem var jeg ved at falde i søen!!!! De var klædt ud som hekse. Foran os begyndte det at kime i klokker... Og bag en bakke rejste sig et tempellignende glaspalæ med lys og en ruin af en domkirke indeni. Lige udenfor var så klokketårnet også i stål og 20 meter højt, det kimede i et helt vildt lydniveau, hvilket klokkeren heldigvis havde høreværn på for at dæmpe. Domkirkeruinen er efterladenskaberne efter at svenskerne brændte hele Hamar ned til grunden i 1500 tallet. Ruinen har haft en krank skæbne, først blev den til et kalkstensværk, i ca 1800 og sidst i 1900 tallet stod den i 20 år tildækket af plastic og kunne ikke ses, da den var ved at vælte og forvitre. Heldigvis kom der en rig person forbi og donerede 10 millioner til at få sikret den og få bygget dette fantastiske glas og stålpalæ omkring. Da vi trådte ind i palæet blev vi fuldstændig betagede af akustikken, som blev demonstreret af, at en kvinde gik rundt i kutte og sang gregoriansk kirkesang.

Helt fantastisk.

Mørket faldt langsomt på under den videre vandring, hvor vi mødte skjoldmøer og riddere i bue konkurrence, samt riddere der kæmpede med tunge sværd, over dugvåde græsplæner og så endte vi i Hamarstua Spiseri, som lå smukt på toppen af en bakke i gamle bygninger af træ, men med moderne indhold og en delikat buffet, hvor den norske laks i hvert fald for mit vedkommende blev hovedspisen. Restauranten var omkranset af en dejlig træ terrasse med masser af plads, hvor vi kunne sidde hele resten af aftnen med vores vin, mad og kaffe, og dejligt selskab af sykepleiere og udstillere. Turen hjem til hotellet havde arrangørerne heldigvis planlagt med shuttle busser, træt men opmuntret af at opleve andre måder at gøre tingene på gik jeg i seng kl. 01, efter en dag der startede kl. 04 i Hornbæk.

"Rapid sequence induction" ved Magnus Wattwil, Professor i anæstesiologi, Ørebro Universitetssykehus.

Først fortalte MW at der er lavet metaanalyse af 189 studier, for at undersøge om RSI beskytter mod aspiration og mindsker mortaliteten. Ingen kan vise det.

Han gennemgik alle procedurerne og årsager til aspiration, det vil jeg ikke trætte jer med. Han havde sine pointer, bla at vi giver medikamenterne for hurtigt uden at afvente deres virkning, dette medfører ofte overdosering. Han diskuterede om man skal bruge propofol eller thiomebumal som indledning. Han viste ultralydsbilleder af cricoid tryk hvor man ser at det vi gør i virkeligheden gør forholdene værre, fordi vi ved vores tryk forskyder oesofagus så det lades åbent. Han mener at højdosis Esmeron og propofol er vejen frem, efter at Bridion er blevet frigivet. Denne behandling er et godt alternativ til Thio/suxa

Han mener at RSI er: dårligt forsket, poorly taught , badly performed so "Its time to say goodbye to Sellic..."

"Asfyksi og terapeutisk hypotermibehandling av nyfødte, ved Line K. Lund, overlæg ved børneafdelingen, Sykehuset Innlandet Elverum.

Line Lund startede med at gennemgå apgarscore.

Hun beskrev at hypotermi opretholder blod/hjernebarrieren og mindsker hjerneødem (som ved drukneofre der kan resuciteres efter 40 minutter)

Hypotermi stopper/bremser celledød

Hjernen beskyttes

Der er ingen varmelamper over sechers bord mere!!!!!!!!!!!!!

Børn der har lav apgar, asfyksi, dvs under 6 skal køles og bringes til stort sygehus hvor de kan kølebehandle nyfødte, for at bedre deres outcome.

Eksklusion for kølebehandling er:

Børn med behov kirurgi

Børn med alvorlige misdannelser

Præmature børn gestationsalder < 36 uger ( denne grænse er ved at rykke ned)

Børn der er mere end 6 timer gamle (dette kriterium er man ved at bløde op)

Hun slog fast at ingen nyfødte skal varmes de første minutter på sechers bord, de skal tørres og indtil man ved om de har asfyksi skal de holdes normoterme, hvis de har asfyksi skal der startes køling med det samme og bestilles helikoptertransport, så de kan komme hurtigst muligt af sted, til det store sygehus.

Jeg blev rystet i min grundvold, jeg har hørt om det, men ikke læst om det før så det vil jeg sætte mig til hurtigst muligt. Hvis du er blevet nysgerrig så kan du se hele metode bogen på www.unn.no gå ind under Tromsø, barneafd, og håndbøker så kommer den frem i pdf.

Obstetrisk anæstesi, ved Guro Grindheim, læge ved oslo Universitetssykehus Rikshospitalet.

Hun var en fremragende forelæser i et hæsblæsende tempo så mine noter er få men præsise.

Såvidt det kan lade sig gøre skal fødende have spinal med plain marcain 5-7 mg tilsat sufenta.

Der skal bruges metaoxedrin som infusion med 0,1 mg/ml, i det øjeblik der sprøjtes op skal der gives en bolus på en ml af den blanding, og så fortsættes infusionen til barnet er født, herefter trappes ud. Der kommer uhensigtsmæssige toppe og bunde ved kun at give bolus, derfor infusion.

Efedrin skal ikke bruges ved kejsersnit, da der ses øget laktat, øget katekolamin niveau, og lavere pH i barnets blodprøver efterfølgende.

Perioperativ vurdering og behandling av hjertesyke pasienter – valg af anæstesimetode, ved Guro Grindheim, se ovenfor.

GG anbefaler at vi som anæstetister bruger Revised Cardiac Risk Index ( findes beskrevet ved søgning på Google)

GG klargjorde målet for anæstesi til den hjertesyge er patient som følger:

Optimalt forhold mellem ilt tilbud og forbrug

GG anbefalede at man:

Hindrer kirurgisk stress ved god dyb anæstesi

Bibeholde betablokker hvis pt er i behandling med det, men ikke starte det op

Vasokonstriktor eller inotropi, tænk receptorer for at bestemme hvad du vil opnå

Tænk på coronarkarrene, brug evt vasodilatator

Trombose profylakse

Iltindhold i blodet

Hold hæmoglobin niveau jævnt

Hvad er det bedste valg: GG mener at det skal være regional, fint titreret mht dosis. Hvis dette ikke er muligt må man med henvisning til forskningen vælge gas anæstesi, da gassen prækonditionerer myocardiet, mod ischæmi.

Dette sidste var hun ikke glad for at indrømme hun sagde at hun havde læst og ledt meget for at finde belæg for at TIVA var lige så godt som gas, men hun har ikke kunnet finde det.

Lørdag aften var der festlig fest på lokalet som det hedder på norsk.

Velkomst med mousserende vin i baren og dernæst samlet indgang af 300 mennesker til et kæmpe festlokale, med musik scene og to enorme storskærme, taler og underholdning af diverse folk. Den første var et sjovt lille foredrag om akvavit og en skænk af denne, som bliver lavet i området.

To herlige anæstesilæger ankom på scooter til lokalet og var de gennemgående figurer hele aftnen, bla havde de filmet hvor galt det kan gå når der ingen anæstesisykepleiere er tilstede på stuen når anæstesi skal indledes. Alt går galt apparatet er ikke testet og sat sammen, medicinen er ikke blandet, hvilket gav sig udslag i at de prøvede at give thio tørstof iv.

De var helt vidunderligt useriøse og latter givende.

Formand Anne Marie Gran Buun uddelte sølv laryngoscopnål til et nyt æresmedlem, samt til formanden for arrangementsgruppen.

Det får mig til at efterspørge nogle traditioner her i det danske FSAIO, det var så festligt at være en del af, at jeg blev helt misundelig over deres måde at gøre tingene anderledes på.....

Efter en flot middag med laks, krebs, elgpølse med akvavitgele og lakseroulade til forret, elg steg med en helt vidunderlig sovs og ovn kartofler, samt akvavit og rødvin kom der musik på podiet, og igen til min store undren masser af dansende på gulvet mest kvinder selvfølgelig, og det blev ved.

Jeg kan kun sige at det må vi også kunne gøre i DK!!!!!!

Tak til ALNSF for en fantastisk oplevelse af fagkongress 2009 i Hamar, samt til NOSAM for traditionen med at invitere de andre nordiske lande til de nationale kurser og kongresser.

Lotte Reiter